Gå til hovedindhold

En dag som viking

Ro, fordybelse og fællesskab

Indhold

    I en vikingelandsby er der altid nok at tage fat på. Vi skal lave mad af årstidens råvarer. I vævehuset skal vi spinde, væve, og farve. Der skal sås, plantes, luges, og høstes i haver og  marker. Dyrene skal fodres på marken eller i stalden, der skal smedes, og brænde skal sankes i skoven - måske kan vi fragte det hjem på vores vogn. Der er også arbejde i skoven og på Vikingevejen, der skal udføres.

    Men når arbejdet er vel klaret, ved vi også hvordan man har det godt. Sammen nyder vi den lækre mad som madholdet har lavet  - husk endelig at børnene IKKE skal have madpakker med! - og slapper bagefter af med en historie eller udfordrer måske hinanden til en vikingedyst.