Fåret

Som fårerace har vi valgt den vestnorske fårerace, spælsau, som bl.a. leverede ulden til vikingeskibenes sejl. På enkelte øer langs Norges vestkyst findes der stadig bestande af "vild spælsau". Den karakteristiske uld, bestående af en fin underuld dækket af meget lange og let krøllede dækhår i alle farver, kan her "plukkes". Den skarpe kant, der fremkommer ved klipning undgås, hvad der efter sigende skulle være vigtig i forhold til fremstilling af sejl.

Spelsau er et nøjsomt dyr af den gruppe som kaldese korthalefår. Farven kan veksle fra ravsort til helhvid med alle former af brun og grå imellem. Mange får er brogede med en farve på underulden og en anden på dækhårene.

Alt, hvad vi kan se, vikingerne har brugt fåret til, gør vi efter. Med børnene som vores bedste trælle passer, plejer og klipper vi fårene. Når vi slagter lam eller udtjente dyr, deltager børnene i udnyttelsen af alt, lige fra rensning af tarm til strenge og udnyttelsen af knoglemateriale til spillebrikker og fløjter, til garvning af alle de mange skind, vi skal bruge i alkoverne og på bænkene.

Vi er gået ind i Foreningen for Spælsau i Danmark med det formål at værne om en race, som er en del af vores kulturarv. Vi mister den, hvis moderne kortsigtede produktivitetshensyn alene skal vægtes. Lær mere om foreningen på www.spælsau.dk.