Systuen


Systuen fremstiller Vikingelandsbyens rekonstruerede dragter. Medbyggerne i Systuen består primært af Venneforeningens medlemmer og landsbyens ansatte.

Systuen har to mål:
1. At sikre Vikingelandsbyen en stadig bestand af dragter. Disse dragter er syet for hånd eller på maskine af stof, der er så nært vikingetidens tekstiler som muligt.

2. At fremstille dragter som er håndlavede fra bunden. Det er en lang proces, hvis forskellige dele inddrages dragtvis. Foreløbig er der til Vikingelandsbyen fremstillet dragter der er vævet, plantefarvet og håndsyet.

I 2015 fik vi en dejlig, ny bygning til rådighed  hvor der er plads til både at spinde, sy og væve. Indtil da, var systuens rammer begrænset til det lille depotrum ved siden af kontoret, og bænke uden ryglæn. Behøver vi sige, at vi er meget glade for vores nye faciliteter? 

Vikingelandsbyens dragtbeholdning hviler stadig på det store arbejde som indvandrerkvinderne i "Projekt Vikingetøj" ladge ned i årene 1996 - 2009. Projektet hørte ind under Erhvervsafdelingen i Albertslund Kommune og blev ledt af Shaia Awad.