Selekjolen


Der har været forskel på hvordan vikingetidens kvinder var klædt, dels på hvem de har været i samfundet, dels på hvornår de har levet. I den første del af perioden finder man typisk et par skålformede spænder i kvindegraverne. Gennem de små stofstumper man har fundet i spændene har man så prøvet at få et billede af hvordan dragten har set ud.

Man tror derfor at de lidt rigere kvinder har brugt en særk af hør og over den en rørformet kjole med seler, der typisk har været lavet af fintvævet uld. Selekjolen er unik for vikingetiden, men ingen ved helt hvordan den så ud. Omkring år 1000 forsvinder skålspændene fra gravfundene. Måske er det fordi man er begyndt at kigge den europæiske mode over skulderen, og selekjolen derfor er blevet umoderne? Vi ved i hvert fald at der hverken er skålespænder i de rigeste grave eller i de fattige. Det er dog meget muligt at de fattigere kvinder stadig har brugt selekjole - bare uden spænder. Sådan ser det nemlig ud til at have været i jernalderen hvor man også havde rørformede kjoler, bare uden seler.

Der er mange bud på hvordan selekjolen rent faktisk har set ud. Forskellige fund antyder forskellig udseende, og der er rigtig mange teorier. Måske har faconen varieret med tid og sted?


Da Maria skulle lave en dragt, valgte vi at kigge på finske fund. I Finland fortsatte man med skulderspænder helt op i middelalderen. De bevarede stofstumper viser at man har brugt en kjoletype der kendes helt tilbage fra det antikke Grækenland; en peplos. En peplos er et stofstykke der bukkes ned i en fold over brystet, svøbes om kroppen og fæstnes med spænder på skulderne.