Sko

 - Albertslund Kommune

Man kan dele vikingernes sko i to slags; sko med sål og såkaldte hudsko, syet i ét stykke. Hudskoene er meget lette at fremstille. Man skærer et stykke skind til, så det passer omkring foden, svøber det rundt og fæstner dem med remme og måske et par søm. Når der går hul i skoene smider man dem ud.

Set i der lys er skoen med sål et teknisk fremskridt. Dette kan være nemt at glemme hvis man sidder og rent faktisk skal sy et par vikingesko. Sømmen skal nemlig sidde indeni for ikke straks at blive slidt op, så skoene skal sys med indersiden ud og vendes når syarbejdet er færdigt. Det er et forfærdeligt slid! Man tror også at vikingerne havde skomagere til dette arbejde.

De fleste af Vikingelandsbyens sko er derfor hudsko.