Gå til hovedindhold

Tema - Kvinden i vikingetiden

Kvinden i vikingetiden

Indhold

    Kvindens og mandens arbejdsopgaver har været stærkt afgrænsede i vikingetiden og det har selvfølgelig smittet af på deres roller. Mændenes værdi blev i højere grad påvirket af deres handlinger, men de var stadig tæt knyttet til familien og slægten. Kvindernes verden var primært hjemmet og gården. Hendes handlinger og præstationer på gården er sjældent nået ud over gårdens grænser, men kunne være nok så højt vurderede indenfor denne.

     

    Maden var kvindens hovedopgave     ...sammen med tekstilfremstilling

     

    I de islandske sagaer kan vi se at bondeklassens kvinder levede hjemme med deres forældre eller plejeforældre indtil de blev gift, hvorefter de flyttede til deres mands gård. Det skelsættende tidspunkt for en kvindes liv var når hun blev gift. Den ugifte kvinde fremstilles i sagaerne altid som passiv og tilbageholdende. Da der bliver bejlet til hende behøver faderen ikke at spørge hende til råds. Interessant nok er der alligevel en morale i flere af sagaerne der peger i en anden retning; i alle de tilfælde hvor pigen modsætter sig ægteskabet, ender det dårligt. Det er også klart at den gifte kvinde gerne må besidde andre egenskaber; beslutsomhed, mod, til og med hårdhed fremstilles positivt på linje med gavmildhed og klogskab.

    En kvinde "bliver gift" i sagaerne mens en mand "gifter sig". Men når de er velgift så "ejer" såvel mand som kone hinanden. Et ægteskab hvor kvinden gifter sig under sin stand ender altid galt i sagaerne. Kvindens anseelse er knyttet til hendes mand og sagaerne er fulde af kvinder der konkurrerer om hvem der har den bedste mand. Det er også typisk kvinden der ægger mand, brødre eller sønner til at søge oprettelse for krænkelse af æren, mange gange med blodigt udfald. Et barn er ligeså forpligtet overfor sin mors som sin fars familie. Der fremgår intet krav om at kvinden skal være jomfru når hun liver gift. Tværtimod er sagaerne fulde af fraskilte kvinder og enker der gifter sig på ny. Derimod var hor en alvorlig krænkelse der kastede dårlig lys på kvindens formynder, manden eller familien.
    Vel gift bar huset frue husets nøgler ved bæltet. Det var et værdighedstegn og allerede i vikingetiden et stærkt ladet symbol. I husbondens fravær kunne husfruen dertil have ansvaret for gården og styre produktionen og de ansatte.

    Kvindens arbejdsopgaver har efter alt at dømme været de traditionelle i Norden. Tekstilproduktion, madlavning og ikke mindst konservering og husførelse har været hendes ansvar. I den enkelte kvindes liv må man dertil regne med at graviditet og amning har fyldt meget såvel fysisk som psykisk. I praksis har det nok været kvinderne der har taget sig af de mindste børn samtidig med at de har oplært pigerne i deres opgaver.

     

    Frigg - Odins allvidende kone     Nøglen tilhørte husets frue

     

    Digtet Havamal i Eddaen siger at mø skal prises når hun er ægtet og kvinde når hun er brændt. Det er sikkert mindre et udtryk for en holdning til kvinder end en praktisk holdning til virkeligheden i almindelighed og skal nok også ses i lyset af at mange kvinder er døde ved barnefødsler. Ressourcemæssigt er det jo spild at ofre for meget på et individ der dør før det har vist sin værdi.

    I de islandske sagaer er der nogle eksempler på at en stærk kvinde kunne overskygge sin mand. Det var en farlig balance; sommetider kunne hendes handlekraft være manden til ære, andre gange mistede han sin anseelse af en styrende kone. Kvindens ry har derimod ikke lidt skade.
    I Laxdæla saga hævner en kvinde sig selv for den uret hun har lidt. Hendes mand er blevet skilt fra hende med begrundelsen at hun gik i mandebukser, og da hendes brødre ikke gør noget, tager hun til sin tidligere mand og render sværdet i ham "og da havde hun sandelig bukser på" konstaterer sagaen. Men det har åbenbart ikke været almindelig opførsel fra en kvindes side. Saxo fortæller godt nok friskt om skjoldmøer, men det har nok mest været gode historier allerede den gang. Forbilledet for disse historier kan man se i mytologiens valkyrier.

    Også en kvinde kunne opnå stor anseelse og rigdom. Det kan vi se på den mest storslåede begravelse af dem alle: Oseberggraven i Norge hvor en ca. 25-årig kvinde blev begravet på 800-tallet med en overvældende mængde udstyr.

    Det ser ud som om kvinder har haft en vigtig rolle i dele af den hedenske kult. Sejdkvinder, s.k. vølver har været højt agtede personer, der både har spået om fremtiden på de enkelte gårde, og har været brugt af hærførerne før store slag. Netop den form for kult der kaldes sejd lyder nærmest til at have været forbeholdet kvinder.
    Alligevel virker det som om kvinderne har taget kristendommen til sig før mændene. F.eks. Erik den Rødes kone tog kristningen meget personligt og nægtede samliv med sin mand indtil han også havde overgået til den ny tro. Jomfru Maria var jo meget vigtig i de folkelige forestillinger, og er det stadig i katolicismen. Det er interessant at jomfru Maria fyldte flere huller op efter gudinden Freja i folketroen - der er nu bare opgaver som man ikke kan betro mænd!

    Din moders ord være med dig, min søn,
    og lad dem i brystet bo.,
    og lykkens rigdom dit liv skal eje,
    imens du mindes mine ord.

    Groas galder, Eddaen

    Møens ord skal ingen tro
    og ej, hvad kone kvæder;
    thi på hvirvlende hjul
    deres hjerter blev skabt,
    og vaklen bor dem i bryst.

    Havamal

    Børnefødsler og pasning har fyldt meget i en vikingekvindes liv     Sejdkvinder eller 'vølver' var højt agtede i den gamle tro