Gå til hovedindhold

Danmarkshistorien i Vestskoven

-

Indhold

     - Albertslund Kommune

    Danmarkshistorien i Vestskoven's årsdag fejres hvert år med åbent hus. Det er som regel 1. søndag i juni. 

    I 2021 er arrangementet udskudt til senere dato, som meddeles under Nyheder.

    Danmarkshistorien i Vestskoven er et samarbejdsprojekt mellem kommunerne Høje Taastrup, Albertslund og Egedal. Projektet startede i 1992, da Vestskoven havde 25 års jubilæum. Målet er at synliggøre historien indenfor området hvor de 3 kommuner mødes.

    Her findes spor af istidens kæmpefloder og gletschere. De første mennesker dukkede op for ca. 13.000 år siden i kølvandet på det vildt, som indvandrede, især rener.

    I de sidste 6.000 år har området været fast beboet. Det er her vandskellet mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt findes, og i oldtiden, hvor vandstanden var betydelig højere krydsede folk de store vandløb, hvor det var lettest: ved vandskellene. Derfor er området også præget af gamle landsbyer, af marker og engdrag. Her er spor af vore forgængeres brobyggeri ved Kongevejen mellem København og Roskilde. Spor af 3-vangs-brugene for 400 år siden og af stjerneudskiftningen for 200 år siden. Spor efter oldtidsgrave og Ole Rømers stjernekiggeri. Der er også fremragende eksempler på dansk kirkebyggeri i Ledøje og Herstedvester.

    Hvert år sætter Danmarkshistorien i Vestskoven fokus på et specielt tema, som ses i historisk perspektiv. Der afholdes også et årsarrangement, der afvikles den første søndag i juni måned.

         


    Tema for Danmarkshistorien i Vestskoven:

    1993   Det historiske landskab i Vestskoven
    1994   Ole Rømer -350 år
    1995   Vikingetid i Vestskoven
    1996   Landsbyernes huse
    1997   Sten og stenhugning i Vestskoven
    1998   Brug fortiden i fremtiden - bæredygtig udvikling
    1999   Kunst og videnskab i middelalderen
    2000   Fra styre til folkestyre - Danmark i 1000 år
    2001   Flittige hænder - broderier - historisk set
    2002   Ler - egnens guld
    2003   Spor af fortiden - arkæologi på Vestegnen
    2004   Himmelhvælvet
    2005   Træ og menneske
    2006   Alle tiders måltid
    2007   Danmarkshistorien i børnehøjde
    2008   Middelaldermarked
    2009   Oplev fortiden - Fra fund til rekonstruktion   
    2010   Ved Alfarvej - en valfart med syvmileskridt
    2011   Historien i Landskabet
    2012   Vikinger i Ådalen - Brobisse for en dag
    2013   Det oversete guld - skrald fortæller historie
    2014   Hvor boede de? Vikingerne i landskabet
    2015   Hvordan holdt de varmen?
    2016   Vestskovens historiske landsbyer
    2018   Vejen til Vikingerne
    2019   Ole Rømer