Gå til hovedindhold

Trækulsfremstilling

I vikingetiden havde man allerede brugt jern i over tusind år – til knive, økser, sværd og andre gode ting.  

  • Læs op

Indhold

    Med overnatning.

    Men for at fremstille jern skal man kunne opvarme en ovn til meget høj temperatur; helt op på 1.200-1.300 grader. Og der duer almindelig brande ikke – der skal der trækul til.

    Trækul laves i en såkaldt mile – et stort, langsomt brændende bål pakket ind i jord, sådan at der næsten ikke kommer luft til. På den måde styrer man forbrændingen sådan at alt vand som er i træet fordamper og derefter udvikler brændbar luft som bindes i kullet. Trækul er derfor nærmest et superprodukt, sammenlignet med almindeligt brænde.

    Vi bruger også trækul til essen i smedjen, hvor vi former jernet til de ting vi skal bruge.

    At brænde trækul er en lang proces. Det tager et helt døgn – og nogen skal hele tiden være vågen og passe milen. Under en trækulsbrænding i Vikingelandsbyen digtede nogle trækulsudvindende trælle "tørvetrillerkvadet" for at få tiden at gå:

    Når smeden skal smede

    skal kullet til essen

    så tørven må trilles til milen

    og milens vogter får ingen søvn

    den nat milen brænder

    og kullet skal til ovnen

    så jernet kan renses


    Citater fra børnene:

    "Det har været meget hårdt, så hvis man er den type der slapper af, så vil jeg fraråde dem at tage derud og lave sådan noget. Det er hårdt arbejde hele vejen igennem"

    "Vi havde det sjovt hele tiden. Vi kløvede brænde, huggede tørv, lavede bål."

    "Vi lavede mad, havde det hyggeligt, talte sammen om aftenen."

    "Så også det, at det er anderledes fra skolen, sådan at man ikke kun sidder på skolebænken hele tiden. Det synes jeg er meget godt."

    "Jeg blev godt nok ret træt af det, men ellers var det ret sjovt. Jeg vil anbefale det meget."

    Tilbuddet giver indsigt i:

    • væsentlige træk ved historiske perioder (historie)
    • sammenhænge mellem fortidsfortolkninger nutidsforståelser og fremtidsforventninger(historie)
    • danske råstoffers dannelse (geografi)
    • lokalisering (geografi)
    • udvinding  (geografi)

    Vi dækker desuden en væsentlig del af kulkredsløbet - (fagformålet  "eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb" (biologi))

    Klik på billederne for at se dem i stort format og læs mere.