Den lille bro

I mange år brugte vi en intermistisk bro af træstammer, da vi skulle over bækken på sydsiden af Vikingelandsbyen. I foråret 2008, fik Viggo og Knud fra Venneforeningen projektopgaven at bygge en "rigtig" bro over bækken, efter et oplæg fra Jørgen og Klaus. De byggede ikke kun broen, men lavede også en flot projektbeskrivelse. 

Sammen med indgangsportalen, var broen det første skridt på Vikingevejen.  

I 2020 var broen så medtaget så vi måtte skifte den ud. Jesper som var i praktik i Vikingelandsbyen stod for at montere alle planker med nagler og kiler. 

På billederne forneden kan du følge Knud og Viggos arbejde med at bygge den første bro, indvielsen og Jespers arbejde med den anden bro.