Salshuset

Det har taget os 6 år at bygge Salshuset og mere end 100 medbyggere har deltaget undervejs. Vi har brugt rekonstruerede vikingeværktøjer i byggeprocessen og forsøgt at undgå for mange kompromisser. Vi har opfattet det som et stykke pionerarbejde, idet ingen tidligere her i landet, har forsøgt at give et bud på netop denne hustype. Arbejdet er dokumenteret i bogen Salshuset - fra drøm til virkelighed, som vi udkom i september 2005.

Salshuset er nu vores stuehus og dermed ramme om og udgangspunkt for vores daglige formidling. Det er også her, vi har gæstebud, og her vi afholder store og små arrangementer.

Træder man over dørtærskelen ved den jernbeslåede og ophængte hoveddør, ser man straks, at huset er enskibet. Det vil sige, at der ingen stolper eller såkaldte suler er, der deler huset i længderetningen. Det er ét stort frit rum. Den romanske spærfagskonstruktion gør det muligt at undgå stolper i salen, da tagets tryk gennem denne trekantskonstruktion bliver ledt ned i væggene.Salshuset er med sine godt 17 meters længde og ca. 5 meter både i bredde og højde ikke noget stort hus, men til gengæld prangende med hensyn til bemaling og udskæringsarbejde. Husets let buede langvægge og tilsvarende buede rygning leder tanken hen på et omvendt vikingeskib. Vikingernes fascination af og tilhørsforhold til skibet er sandsynligvis også en af baggrundene for netop denne hustypes specielle konstruktion.

Vi har inddelt huset i en køkkenafdeling mod øst og en soveafdeling mod vest. I midten er en forstue ind til selve salen, hvor to ildsteder er let nedgravet i gulvet. I denne sene del af vikingetiden var dyrene flyttet ud af stuehusene til fritliggende stalde.

Den første vinter eksperimenterede vi med at bo og leve i huset for på den måde finde fejl og mangler i forhold til helårsbeboelse, og vi gentog eksperimentet i januar 2005.