Gå til hovedindhold

Ovnen

-

Indhold

    Fra vikingetiden kendes kuppelformede bageovne af ler.  Gennem at sammenligne de  arkæologiske fund med senere ovntyper og ovne i andre dele af verden, har man kunne få et indtryk af hvordan de blev bygget og fungerede. Man tænder op i ovnen og efter et par timer tager man gløderne ud. Maden – det kan være brød, kød eller krukker med grøntsager – placeres ind i ovnen og den lukkes med en låge. Maden bliver bagt i den eftervarme som er tilbage i ovnen. Det er derfor meget vigtigt at ovnen er tæt. Oftest skal selve lågen tætnes med ekstra ler efter at man har lukket den. Det er også smart at lægge flade sten i bunden af ovnen, som kan holde længere på varmen.

    Når man bygger ovnen, starter man med et skelet af flettet pil. Derefter beklæder man skelettet med et tykt lag af ler, som så igen dækkes med store stykker græstørv. Pileskelettet bliver brændt væk første gang man tænder op i ovnen, men da leret så er blevet hårdt og brændt, har man ikke længere brug for et skelet.