Gå til hovedindhold

Koen

-

Indhold


    Som kvægrace valgte vi dexter, dels fordi denne race kan føres helt tilbage til de gamle keltere i Irland (jernalder), dels fordi dexterkoens bygning og størrelse stemmer godt overens med de knoglefund, vi kender fra vikingetiden herhjemme. Dexteren er et lille, robust og livligt dyr, der kan holdes som både malke- og kødkvæg. En voksen ko er ca. en meter høj over skuldrene og vejer 250-300 kilo. Farven er for det meste sort, men en gang imellem får man en rød kalv - som vores fine Balder på billedet forneden.

    Vikingelandsbyen har ikke haft køer siden 90'erne, men Albertslund Kommune holder dexterkvæg, så når man går på Vikingevejen, kan man ofte nyde synet af dette smukke dyr.