Råvarer

Arkæologien finder hele tiden ud af nye ting, men her er en liste over nogle af de råvarer man havde i Vikingetiden. De grøntsager man dyrkede for tusind år siden, har nok været en mellemting mellem vore dages forædlede grøntsager og de vilde former.

Studier af jernalderens mad har vist at det især var kød som prægede kosten. Om det også var sådan i vikingetiden, er endnu ikke slået fast, men vi ved at man havde gris, ko, gås, høns, får, geder og heste som husdyr. Fisk har man også spist; i historien om Thors brudefærd nævnes laks, og i et andet sagn får han sild til morgenmad, men mon ikke man har spist hvad man kunne fange. Vikinger der boede tæt ved skoven har sikkert også suppleret kosten med hjortevildt, hare, bjørn og skovfugle, mens dem der boede ved havet har kunnet feste på søfugle, hval og sæl. Vi ved ikke hvilket forhold vikingerne havde til skaldyr men tang nævnes som fattigmansspise.

Dyrene har ikke kun givet kød men også æg og mælk der så er blevet brugt til at fremstille smør og ost. Man ved også at vikingerne har haft syrnede mælkeprodukter - i sagaerne nævnes skyr, som stadig spises på Island og meget ligner vores kvark. Er andet produkt fra husdyrholdet har været honning.

Korn og frø

Af kornsorter har man haft byg, havre, rug, hvede, dværghvede, boghvede, hirse og emmer. Der er usikkerhed om hvorvidt spelt stadig blev dyrket i vikingetiden men de olieholdige frø af hør, rybs og dodder har sikkert også været et godt tilskud i kosten.

Løg

Løg nævnes i runeindskrifter og i Eddaen og lader til at have haft en høj status. Lige præcist hvilken slags løg der har været tale om, er svært at vide da løg er svære at identificere arkæologisk, men lige syd for grænsen omkr. år 800 har man både haft almindelig løg, porre og hvidløg. Så mon ikke alle tre efterhånden også er dukket op hos os. Der findes også forskellige slags vilde løg som f. eks. strandløg og ramsløg.

Bælgfrugter

Ærter (gråært) og hestebønner har været kendt i Norden i hvert fald siden bronzealderen. I svensk folketro forbindes ærten med guden Thor, hvilket skulle ligge til grund for at man af tradition spiser ærtesuppe (gule ærter) om torsdagen.

Kål

"Kål" var en fællesbetegnelse for bladgrønt i middelalderen. Man har haft adgang til en del forskellige planter: strandkål, havekål, gederams, skræppe, forskellige slags gåsefod og melde, måske også strandbede og skvalderkål. Der er også fundet arkæologiske spor af bl.a. cikorie og karse. En helt speciel plante var kvan, som stadig er vigtig på Færøerne. Den har været dyrket i kvangårde - så den har sikkert været meget højt vurderet, måske pga. sit høje indhold af C-vitamin.

Rodfrugter

Man havde i hvert fald pastinak, selleri, peberrod og gulerødder (selvom gulerødder ikke var orange dengang men hvidgule) da alle disse arter vokser vildt i Danmark. Man har også haft en eller anden form for roer, de nævnes i landskabslovene lidt efter vikingetiden og trives glimrende i vores nordiske klima, men om de mest har lignet vore dages majroer, kålroer eller foderroer ved vi ikke.

Frugter, bær og nødder

Man har haft de bær som vokser vildt i Norden: brombær, hindbær, vilde ribs, solbær, skovjordbær, æbler, kræger (en slags blomme), slåen, havtorn, hyben og hvidtjørn. Æblerne har også været dyrket i "abildgårde." Nogle steder har man også haft blåbær, tyttebær, multebær og tranebær. Af nødder har man i hvert fald haft hasselnødder men nogle steder har man også fundet spor af valnødder.

Krydderier

Dild, sennep, peberrod, enebær og kommen er alle klassiske, nordiske krydderier der går tusind år tilbage. Man har også haft timian, merian, mynte, koriander og sar. Da man skulle fremstille øl har man brugt porse men der er også arkæologiske spor af humle.

Andet

Olie har været brugt til maling så hvorfor ikke også til mad. Vin er blevet importeret (og stjålet i stor stil) så det er rimeligt at tro at vikingerne også har kendt til eddike. Hvor meget det har været brugt i madlavning ved vi derimod ikke. Vi ved heller ikke om man har brugt svampe - for bare hundrede år siden spiste almuen i Norden ikke svampe, da de blev forbundet med død og forrådnelse, men meget kan jo være sket under tusind år.