Væven

Hvis vores Opstadsvæv er slået op, fylder den hele væggen i Salshusets forstue og er det mest synlige tegn på at huset også var vikingekvindens arbejdsplads. På den vævede man selvfølgelig stof til tøj, men også tekstiler til huset; f.eks. vægtæpper og tekstiler til sengene. Det tager tid at væve på den her opretstående type væv, så tekstiler må have haft en meget større værdi i vikingetiden end vi umiddelbart forestiller os i dag.

Opstadsvævens historie fortaber sig i oldtiden, men det er nemt for arkæologerne at genkende sporene af den, da de altid viser sig som et væld af vævevægte af ler eller sten. På Grønland har man også fundet trædele af væven. Navnet "Opstadsvæv" kommer fra byen Opstad i Norge, hvor to søstre endnu vævede på den her vævtype i 1950'erne. 

I dag er Opstadsvæven forsvundet de fleste steder og erstattet af vandrette væve. Man væver hurtigere på en vandret væv - men den kan ikke klappes sammen og stilles væk ligeså nemt. En nedtaget Opstadsvæv er bare et bundt pinde/stolper og fylder derfor meget lidt.