Kjole og særk

Der er kun fundet stumper af kvindetøj i vikingetiden og de billeder man har er desværre få, små og utydelige. Sprogligt har vi dog ord som kiole og særkr der bruges for kvindernes tøj.

Små stofstumper i graverne viser at mange kvinder har haft en hørdragt nærmest kroppen. Det kunne netop være særken - i hvert fald er det sådan som særken er brugt i senere tid. Snittet i senere tiders særke er i nogle tilfælde meget enkelt. Faktisk ligner det vikingetidens mandkjortel: en dragt der trækkes over hovedet og får sin vidde gennem kiler.

For at få en idé om hvordan kjolerne så ud, har vi valgt at kigge på de dragter som vikingernes oldebørn, "Nordboerne", efterlod sig på Grønland i middelalderen. Også disse dragter ligner de vikingekjortler man har fundet. Der går meget stof til en Nordbokjole da kilerne er mange og vide. Men kilerne er samtidigt skåret ud i en facon som får kjolerne til at se smalle ud i taljen.

Hvis vi i Vikingelandsbyen skal spare på mængden af stof, mindsker vi på antallet kiler, syr dem smallere og skærer dem lige. Det er også fornuftigt at gøre hvis man skal sy en særk der skal bruges under en anden kjole.