Haverne

De skriftlige kilder fra vikingetiden nævner tre slags haver; kålgårde, kvangårde og abildgårde.

I Vikingelandsbyen er kål- og kvangården foreløbig slået sammen. Vi har dertil anlagt en Urtegård, inspireret af de tidlige klosterhaver. Urtegården holdes af Venneforeningen.

I Kålgården dyrker vi: 
Kål - dvs. bladgrønt; kål, strandkål, melder, gåsefod, gederams osv.
Roer - dvs. spiselige rødder; pastinak, gulerod, selleri, foderroer m.m.
Løg  - Både kepaløg og porrer kendes fra vikingetiden. Dertil brugte man sikkert også vildvoksende løg som f.eks. ramsløg. Hvidløg er også sandsynligt.

Ærter og bønner - markærter og hestebønner.
Hør  - og andre planter med olieholdige frø, f.eks. dodder

I Kvangården holder vi:
Kvan, læge-stokrose, læge-kulsukker, lungeurt, mjødurt og sæbeurt

I Urtehaven har vi:Gul sennep, dild, peberrod, kommen, koreander, timian, sar, merian, mynte, citronmelisse(hjertensfryd), læge-jernurt, cikorie, katost , valmue, filtbladet kongelys, kartebolle og desuden farveplanterne vejd, krap, farvegåseurt og reseda (vau).

Flere af disse planter er påvist arkæologisk fra vikingetid eller tidligere, andre vokser vildt i Danmark eller er indført i landet senest i tidlig middelalder.

Klik på billederne for at læse om de forskellige planter.