Om den ældste musik

Vi finder rester af vikingernes instrumenter i jorden, men selve musikken kan vi ikke grave frem. For at bevare musik skal den skrives ned, og det gør man jo i dag med noder. Men for tusind år siden var nodeskriften ikke færdig udviklet endnu. Noder var kun en huskehjælp for folk der kunne melodien i forvejen.

Faktisk var det netop for tusind år siden at en italiensk munk: Guido fra Arezzo, fandt på nodelinjen. På den måde kunne man vide på hvilken tone en sang begynder og så regne afstanden mellem tonerne ud.

Til at begynde med er det mest kirkens musik der bliver skrevet ned, men i 1200-tallet - to hundrede år efter vikingetiden - begynder man også at skrive verdslig musik ned i stor stil.

Musikken fra denne tid er tit bygget op af korte melodistumper, der gentages og varieres. Sommetider har melodierne omkvæd og sommetider er de sat på vers. Der findes meget gammel folkemusik rundt om i Europa der er bygget op på samme måde, selvom den er nedskrevet flere hundrede år senere.

Det meste af den tidligst nedskrevne musik er énstemmig, dvs. kun en melodi. Men en mand der heder Giraldus, skriver o. 1190 at man synger i flere stemmer i den del af England der hørte til Danmark det meste af vikingetiden. Giraldus troede at det var vikingernes måde at synge på som levede videre!

Ikke langt efter Giraldus begynder man mere og mere at skrive flerstemming musik ned. Netop fra England har man fundet en masse flerstemmig musik hvor stemmerne ligger i tertser (tre toner) fra hinanden. Det er helt anderledes end den måde kirken lavede sin musik på, og som var almindelig i Europa. Hvis man nu lægger to og to sammen kan man få en masse spændende idéer. Men man skal endelig huske at man er ude i gætterier.