Gå til hovedindhold

Sange og noder

-

Indhold

    Der er ikke bevaret nogen nordiske sange fra vikingetiden, så vi kan ikke vide hvordan musikken lød den gang. Men en vikingegård uden musik er heller ikke et godt bud. Hvad gør man så?

    Vi har valgt at lave musik ud fra tre indgangsvinkler:
    1. Vi bruger musik der er nedskrevet tæt på vikingetiden, dvs. i tidlig middelalder (frem til ca. 1300).
    2. Vi bruger folkemusik der er tilknyttet funktioner som vi ved at man også har brugt i vikingetiden, f.eks fortællende sange eller vuggeviser. I form og udtryk, skal den også passe med det man ved om den ældste musik.
    3. Vi laver selv musik gennem at lade "instrumenterne tale" og med udgangspunkt i det vi ved fra 1 og 2.

    "Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl" står der skrevet under en melodi i marginen i manuskriptet Codex Runicus. Manuskriptet indeholder Skånske lov og er skrevet ned o. 1300, men melodien kunne godt være meget ældre. "Drømte mig en drøm" fragmentet blev brugt som pausesignal på Danmarks radio i mange år. Andre har digtet videre på ordene og skrevet musik til. Den her lille 5-tonersmelodi kan spilles både på harpe, gige og fløjter. Faktisk passer den med de toner som vi ved at den bevarede panfløjte fra York har haft.

    Man tror at vikingerne sang Eddaens digte, i hvert fald i fyrsternes haller, men måske også i de små hjem. Nogle af historierne ændrede form og er genopstået som folkeviser. Og folkeviser synger man faktisk endnu i dag, over hele Norden. Viserne har selvfølgelig forandret sig i tidens løb, men mange af dem har stadig  "gammelt" tonsprog og opbygning. Nogle af dem, f.eks. "Sigurd Fafnersbane," er nydigtninger af vikingernes historier mens mange flere fortæller en tidsløs historie.

    Her kan du downloade tekst og noder til nogle af de folkeviser som vi synger i Vikingelandsbyen:

    Sigurd Fafnersbane (pdf - 237 kb)

    Ormen Lange (pdf - 232 kb)

    Svend Vonved (pdf - 209 kb)

    Ramund (pdf - 154 kb)

    Stolt Signild (pdf - 207 kb)

    Tre Skalke (pdf - 211 kb)

    Bonden og Kragen (pdf - 277 kb)