Bøger
Vores udgivelser kan købes i Vikingelandsbyen eller bestilles på vikingelandsbyen@albertslund.dk
Pris: 100,- (+ forsendelse). Pengene bedes indbetalt på Mobilepay 47 95 81. Har du ikke mobilepay, så tag kontakt os på mail.
Linda Boye, Klaus Mejer Mynzberg og Mads Thernøe: Vejen til Vikingerne (2021)
|
Efterskrift af Borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune:
"Når to plus to gir verdens længste vikingebro
Sådan. Verdens længste vikingebro forbinder nu Albertslund og Høje Taastrup tværsover den naturskønne Store Vejleådalen. Jeg håber rigtigt mange vil rejse tilbage til vikingetiden og besøge broen, som er en imponerende levendegørelse af vikingernes infrastruktur og håndværk. Ingen andre steder i verden kendes til lignende rekonstruktioner. Det kan vi godt være stolte af.
Og det har i mere end en forstand været et brobygningsprojekt det her. Kulturinstitutioner har arbejdet sammen og udnyttet hinandens kompetencer. En masse børen har arbejdet sammen og lært en masse. Professionelle og frivillige har arbejdet sammen og skabt noget helt unikt. Det er med andre ord historisk på alle måder. Nu har vi en vikingebro, som Harald Blåtand for ca. 1000 år siden lavede den. Det er med til at sætte lys på den forfædre, der betrådte Vestegnen før vi nutidige mennesker har befolket den.
Med projektet har vikingetogt fået en ny betydning. Tak til alle jer, der har bidraget og bakket op - skoleelever, lærere, håndværkere og en masse frivillige. Tak til Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen i Albertslund for at gå forrest og trække nye spor tilbage til vikingetiden. Det er et flot eksempel på, at summen af to plus to kun er givet indenfor matematikkens verden. Ikke når det handler om samarbejde og fællesskab, så kan summen blive mere end fire. Som her: verdens længste vikingebro."
Jørgen Poulsen: Vikingelandsbyen i Albertslund - et historisk værksted gennem 20 år (2013)
|
Udpluk af anmeldelserne:
Hans-Ole Hansen i Nyhedsbrev for de historiske værksteder i Danmark, nr. 2. 2013, årg. 24
" I 2005 udgav Jørgen Poulsen en skøn bog: "Salshuset - fra drøm til virkelighed" med bidrag fra arkitekt og arkæolog Bente Draiby. (- - -) Nu har han gjort det igen! "
"Denne bog, som er et mesterstykke for de historiske værksteder, vil være
bærende i lang tid fremover just dér, hvor de historiske værksteders fremtid og
forpligtelse kommer til drøftelse. "
Jørgen Poulsen og Bente Draiby: Salshuset - fra drøm til virkelighed (2005)
|
Udpluk af anmeldelser:
"Salshuset - fra drøm til virkelighed er en flot bog på 160 sider i stift bind og smukt sat op. Blevet til med støtte fra fonde og organisationer, som helt fra starten af det umulige forløb med at opføre en kopi af et salshus fra vikingetiden har troet på Jørgen Poulsen og de andre vikingers vanvittige ide."
"Bogen er på mange måder en slags praktisk håndbog i kunsten at bygge et vikingehus af helt umulige dimensioner - hvis nogen skulle have lyst til at gøre kunsten efter."
- Jørgen Brieghel, Albertslund Posten, 14. september 2005
"Vikingelandsbyen - et historisk værksted ved Albertslund - dokumenterer nu sit arbejde med rekonstruktionen af en fornem træbygning, et salshus fra vikingetiden, i en dejlig, gennemillustreret bog på godt 150 sider i solid indbinding.
"Salshuset - fra drøm til virkelighed" kan stå som et forbillede for den dokumentationsindsats, der for mangt et historisk værksted ligger forude og venter, nu vi er blevet veteraner i både hus- og historiebygning."
"Her kommer så fortællingen om "Salshuset". Heldigvis ikke blot som en længere teknisk-faglig gennemgang, men som en fortælling om nutidsmenneskets søgen sig vej i sin drøm om tolkningen og genoplivelsen af fjerne fortiders spor."
- Hans Ole Hansen , Historiske Værksteders Nyhedsbrev, november 2005
"Det er lykkedes for Jørgen Poulsen og en hærskare af frivillige at udleve drømmen om at skabe et hus fra vikingetiden. Salshuset i Vikingelandsbyen i Albertslund er beviset. Og ikke mindst er det lykkedes med denne bog at skabe et flot stykke boghåndværk, der fortæller om tilblivelsen af huset og de pædagogiske principper, der har ligget bag."
"Bogen og de mere end 100 frivillige har formået at skrue et projekt sammen, således at ide, handling og pædagogik fremstår i en højere enhed - uden at forfalde til tør pædagogisk teori."
- Karsten Møller, Folkeskolen.dk, 14. marts 2006
"I historien om huset og den lille landsby går pædagogik, leg og historie op i en højere enhed. Jørgen Poulsen er ikke bare en god håndværker og pædagog. Han er også en medrivende fortæller, der blander beskrivelse af arbejdet med børnene, det udfordrende slid med huset og historiske refleksioner."
- Tom Ekeroth, Danske Kommuner, nr. 4, 2006
Vikingelandsbyen har desuden bidraget til følgende publikationer:
Jørgen Poulsen, Maria Ojantakanen & Carsten Hess: Alle "tiders" måltid.Danmarkshistorien i Vestskoven 2008
|
Henriette Lyngstrøm og Lone G Thomsen (red.): Vikingetid i Danmark. Arkæologi på Saxo-instituttet(2013)
|
D. 22. februar 2013, afholdt Saxo Instituttet et seminar: Vikingetid i Danmark, til ære for Jørgen Poulsen og den eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen har praktiseret og udviklet i de forløbne tyve år. I den forbindelse, udkom publikationen ”Vikingetid i Danmark,” v. Henriette Syrach Lyngstrøm. Publikationen indeholder ca. 50 korte artikler, der præsenterer den nyeste forskning inden for dansk vikingetid og blev finansieret af Købehavns Universitet og Albertslund Kommune. Bogen kan bestilles som print on demand i Københavns Universitets webshop: http://www.webshophum-dk.ku.dk/shop/publikation-vikingetid-572p.html
I 2015 var Vikingelandsbyen medarrangør på det 3. seminar i samme serie: Stof til eftertanke. Oplæggene på seminaret blev ligeledes samlet til en print on demand bog som kan bestilles på. Refashioning Viking Age Garments (ku.dk)
Henriette Lyngstrøm (red.): Stof til eftertanke - rekonstruktion af vikingetidens dragt. Arkæologi på Saxo-instituttet(2015)
|