Danmarkshistorien i Vestskoven 2001

Vestegnen er kendt for sin Hedebosyning, så årsarrangementet 2001 satte fokus på broderier i Vikingetiden, i 1700-tallet og i nutiden.

Fra Vikingetiden har vi det ca 70 meter lange Bayeux-tapet fra Normandiet, der fortæller om slaget ved Hastings 1066. Det var slaget hvor normannerne, anført af hertug Vilhelm af Normandiet (tredje generations viking), vandt over Harold Godwinson og erobrede England. Vikingelandsbyens Risbytapet, der blev færdigt i 2002, er stærkt inspireret af Bayeuxtapetet.

Hedebosyning stammer fra omkring 1760 hvor man selv dyrkede, spandt og vævede hør. Kvinderne begyndte at brodere enkle blomstermønstre med hørgarn på hørstof, hvidt på hvidt. Motiverne blev kantet med kædesting hvor man trak trend- og islættrådene ud, og syede fine gitre i. Der blev syet Hedebosyning på bl.a. pyntehåndklæder og pudestykker, men også på brudeskjorter og brudenatkjoler. Fra 1850 nåede Hedebosyningen sit højeste stadie, og de fine broderier blev solgt i hele Europa.

Nyere tid broderi opstår i forbindelse med industrialiseringen, som en form for modkultur til masseproduktionen. Reaktionen kom til udtryk i 1851, hvor den første verdensudstilling blev afviklet. Den første til oprettelse af Kunstindustrimuseet i London. Hensigten var at bevare gammelt arbejde af høj kvalitet, og dermed skabe forbilleder for den kunstindustrielle produktion. Udviklingen nåede også til Danmark og i 1928 stiftedes Selskabet til Haandarbejdets Fremme. Broderiet blomstrede op i Danmark, bl.a. med korsstingsbroderierne, men med fjernsynets indtog tog omfanget kraftigt af.

Mange af de etniske minoriteter som i dag bor på Vestegnen kommer med deres egne, stærke broderitraditioner, der går betydeligt længere tilbage historisk set, end de danske. Tyrkiet danner som land bro mellem Europa og Asien og det gør de tyrkiske broderitraditioner også. Fra 1500-tallet blev hele Europa påvirket af tyrkisk broderi.