Gå til hovedindhold

2002

-

Indhold

    2002 må næsten betegnes som endnu et jubelår for Vikingelandsbyen i Albertslund. Ikke alene var der tale om landsbyens 10 års jubilæumsår – Salshuset stod nu klar til indvielse og indflytning!

    Vikingelandsbyens jubilæum og indvielsen af Salshuset, blev således sammenlagt i en ugelang fejring, hvor selve indvielsen af huset fungerede som startskuddet på ugens fejringer. Endnu engang talte Borgmester Finn Aaberg, og indvielsesdagen bød desuden på direktøren for A.P. Møllers Fond - Ove Hornby - der udover at klippe brikbåndet, stænkede grønlandsk havvand på husets hoveddør, hvorved Salshuset officielt blev erklæret indviet.

    En af de mere pudsige begivenheder som Salshuset i årets løb, dannede rammen om, var Albertslunds Kommunalbestyrelsesmøde d. 10. september. Man kunne således se Borgmester Finn Aaberg indtage højsædestolen, og kommunens budgetudvalg troppe op i vikingetøj, for at førstebehandle det kommunale budget, under salshusets håndhuggede spærfag.

    Temaet for år 2002 var vikingetidens fortællekunst. Så meget desto mere prisværdigt var det, at man havde fået færdiggjort en stor nok del af Risbytapetet, til at det kunne fungere som en visuel understøttelse af fortællingen om Vikingelandsbyens historie - og ikke mindst Salshusets tilblivelse.

    2002 var det sidste år Vikingelandsbyen skrev årsberetning. Året efter, overgik vi til de kommunale virksomhedsplaner.

    På undersiderne forneden, kan du læse mere om årets tema - fortællekunst - og læse lidt om årets Danmarkshistorien i Vestskoven arrangement.

    Tema - Fortællekunst

    Fortællekunst

    Danmarkshistorien i Vestskoven 2002

    Ler - egnens guld