Træ og menneske hører sammen og har altid gjort det. Træerne kom før os og skabte betingelserne for vores liv. Hvis de forsvandt, ville vi dø. Træet er altid kun ydende og symboliserer selve livet.

Vi bor ikke længere i skoven. Vi omgiver os med et væld af kunstigt skabte produkter og vi kan overse det træ, selv om det er en naturlig og uundværlig del af vores hverdag. Stopper vi op og tænker over det, ved vi, at træ altid udstråler varme, ro og styrke, kvalitet og uendelig skønhed. Kvalitet og oplevelser i vores liv er ofte forbundet med træets stille nærhed.

Træernes uendelige og levende former kan fylde os med andagt og tro på mystiske kræfter og egenskaber. Man kan spejle sig selv i træerne. Det vidner meget litteratur og kunst om, hvor træerne tillægges eller sammenholdes med menneskelige egenskaber.

 

Træet bruges til huse, skibe og våben, til møbler og værktøj. Træet bruges til kunst og til medicin og dets egenskaber er uovertrufne til fremstilling af musikinstrumenter. I kulturer verden over kender man den symbolske betydning af Livets- kundskabens og dødens træ. Også vores sprog beriges af træet, tænk på udtryk som: en klods om benet, et stamtræ, en klodsmajor, være stiv som en pind, have rod et sted, gå i spåner, være forstokket, ubehøvlet eller fasttømret, ikke se skoven for bare træer eller save den gren over som man sidder på - bare for at nævne nogle.

I et portugisisk digt taler træet til vandreren:

du, som går forbi mig
og måske vil løfte din hånd mod mig,
betænk dig vel, før du gør mig fortræd. 

jeg er varmen i din arne de kolde vinternætter,
den venlige skygge der skærmer dig,
når du er undervejs og solen brænder,
og mine frugter læsker dig, når tørsten piner 

jeg er bjælken, der bærer dit hus,
jeg er bordet i din stue, sengen du sover i
og kølen på din båd 

jeg er skaftet på din hakke,
døren til dit hus,
jeg er vuggens gænge
og træet i din kiste 

jeg er nådens brønd
og det guddommeliges blomst

derfor,
du som går forbi mig
betænk dig vel:
gør mig ikke fortræd