Tema - Vikingernes togter

Vikingetiden er den mest berømte historiske periode i Norden. Vores billede af vikingerne kan være mere eller mindre i tråd med de historiske kendsgerninger, men det er med til at forme vores identitet som nordboere. Vikingerne sælger - også varer der intet har med vikingetiden at gøre. Der er Vikingmarkiser, Vikingbus, Viking Entreprises, Viking El, Vikingpizza og Gøl pølser. Ude i verden er vikingerne mere kendte end Norden. Kronprinsesse Mary har indrømmet, at før hun mødte Frederik var det eneste hun vidste om Danmark at " it was a viking country".

Grunden til dette er ganske enkel; vikingerne tog på togt. Og da de gjorde det, hærgede og plyndrede de sig ind i Europas annaler og bevidsthed. " De gente fera normannica nos libera" sang man i klostrene - "Fra nordmændenes raseri, fræls os".

Vikingernes togter førte dem vidt omkring. Nordmændene sejlede via Shetlands- og Orkney øerne til de Britiske øer. Shetlandsøerne ligger kun en dagsejlads fra Norge og derfra er sydvejen hurtig enten den vestre til Irland eller den anden vej via Skotland ned af Englands østkyst. Danskerne sejlede via kysten forbi Frisland og derfra enten sydpå eller nordpå til England. Den del af England der kaldes Northumbria var i meget land tid under dansk kontrol og blev kaldt Danelagen. Med Svend Tveskægs togter kom England under dansk krone og hans søn Knud den Store var ligeså meget konge af England som af Danmark. De tvistigheder som ledte frem til Wilhelm af Normandiets erobring af England, stammer fra denne tid.

De vikinger der fulgte kysten sejlede gerne ind ad floderne, ind i Europas hjerte. Vikingeskibene havde en meget lav dybgang, hvilket gjorde at de kunne sejle også der hvor andre skibe gik på grund. Ingen steder har man dengang kunnet føle sig sikker for de hurtige, tavse drageskibe. Via Gibralter tog Vikingerne ind i Middelhavet, hvor de plyndrede såvel på nordkysten som i syd, i Afrika.

I østerled førte vikingernes handelsforbindelser dem helt til Bagdad. Undervejs skabte de vigtige kontakter i de slaviske og baltiske lande, der var med til at danne Rusland ("rus" er faktisk et ord for "nordbo"), og udgjorde livvagten for den Byzantiske kejser i "Miklagård", vor tids Istanbul.

Mange vikinger var fredelige handelsmænd der klingede med mønt ligeså gerne som med sværd. En ikke ubetydelig del af dem endte som nybyggere. De der slog sig ned i handelsbyerne blev påfaldende hurtigt integreret i de lokale samfund. Navnestudier har vist at det tit gik på en generation - måske fordi de tog sig koner fra egnen. Willhelm Erobreren var f.eks. "rent fransk", men alligevel tredje generation nordbo!

Men mange vikinger ville finde helt nyt land. De tog til Island og senere helt til Grønland og Amerika. Den amerikanske koloni blev ret hurtigt opgivet, men bosætterne på Grønland bed sig fast i lang tid. I 1400-tallet forsvandt kolonien helt pludseligt, uden at efterlade spor. Man har fremsat mange teorier om dette; alt fra epidemier til krig med inuitterne. En teori bemærker at nybyggerne her holdt fast i sin egen bondekultur, uden at lære af lokalbefolkningen. Måske er det grunden til at de ikke overlevede da klimaet blev koldere i 1400-tallet?

Togterne gjorde vikingetiden til en guldalder. De forsynede Norden med rigdom og overflod, men også med nye impulser og idéer fra alle verdens hjørner. Det er tankevækkende, at det i sidste ende var netop alt dette, der forandrede vikingernes eget bagland og gjorde Norden til en del af Europa.

Kun han véd
der var vidt omkring,
og nåede fjernt på færd,
hvilket sind
der styrer den mand
der véd at mønstre sit vid. 
Havamal