Tema - Scener fra år 1000
Scener fra år 1000
I tidernes morgen var der kun Ginnungagap, det store svælg. Rim fra nord og gnister fra syd mødtes midt i svælget og der hvor rimen smeltede opstod to væsener; jætten Ymer og koen Audhumla. Koen slikkede en mand frem, han hed Bure, fra de rimsalte sten. Bures børnebørn, guderne Odin, Vile og Ve, slog Ymer ihjel og skabte jord og himmel af hans krop. Senere gik de langs stranden hvor de fandt to træer. Af dem skabte de menneskerne, og de kaldte manden Ask og kvinden Embla. Guderne byggede sit hjem, Asgård, midt i verden. Rundt om den ligger menneskenes verden, Midgård. Og længst ude, ved det store hav som omgærder jorden, ligger jætternes land, Udgård. I verdens midte står det store træ, asken Yggdrasil. Det breder sine grene ud over verden, og morgenduggen falder fra dets blade.
Den del af Midgård der kaldes Danmark, er i vikingetiden ved at være et tæt befolket land. Måske en femte eller en sjette del af i dag. Men der er stadig skov nok til at bygge både Trelleborgene og hele flåder af vikingeskibe af egetømmer. Egen har domineret skovene i århundreder, men er lige så stille ved at blive udkonkurreret af bøgen.
Færdsel i dette land foregår gerne med skib. De landeveje der findes, er ingen fornøjelse at bruge. Der er sump og smat og guderne ved hvad der er inde i skovene! Når natten falder på er det bælgmørkt udenom det flakkende lys fra fedtlamper og bålsteder. En rejses længde måles i antal raster eller efter hvor mange dage man er på vej. Mindre mål afgøres mod den egne krop; skridt, fod, alen (armslængde) eller tommer. Tiden måles på solens vinkel mod et bjerg eller et træ, i hvor mange vintre man har overlevet eller i forhold til store begivenheder. Meget tid måles slet ikke men er når det nu bliver; når middagen er klar, når man går i seng. Målesystemerne skifter fra samfund til samfund.
Menneskene var først og fremmest bønder. Nogle har været selvejerbønder med alt fra en lille til en stor gård, andre var trælle eller arbejdede som tjenestefolk. Nogle få har ejet flere gårde. Tre generationer levede typisk under samme tag, og et barn blev tæt knyttet til såvel moderens som faderens slægt. Samfundet har været inddelt i tydelige sociale lag, men i hvert fald de mest velstillede og de laveste, trællene, har for en stor dels vedkommende levet sammen. Samfundet store skel gik mellem fri og ufri, men også mellem rig og fattig.
At give gaver er en måde at skabe og vedligeholde forbindelser mellem mennesker. Den stærke giver til den svage som til gengæld stiller sig til rådighed, eller ligemænd styrker deres venskab ved at give ligeværdige gaver. Man markerer sin status og pral er ingen dødssynd. Luksusvarer er eftertragtede, og takket være togterne er de mulige at få fat på. Drømmen om rigdom starter en enorm grad af rejseaktivitet hvor vikingerne fremviser en praktisk tilgangsvinkel til virkeligheden og et stort organisationstalent. At dette giver samfundet en enorm dynamik og fremdrift som viser sig i såvel varer som i det håndværk og de kunstprodukter vi i dag forbinder med vikingetiden.
Det bedste liv
lever gavmild og gæv mand,
møder sjældent sorg.
Men en ukløgtig mand
ængstes ved alting
og gruer for gaver han får.
Havamal