Modeshow 2009

En velhavende vikingemands tøj

Frakken er farvet med krapperod og kantet med ulveskind.

Kjortelen er i enkelt snit men farvet to gange; først med Vau og siden med indigo.

Bukserne er farvet med indigo.

Kjole og kappe

Den røde kjole er farvet med kraprod og i et snit efter de middelalderdragter man har fundet på Herjolfsnæs, Gørnland.

Kappen er efter et fund fra Leksand, farvet blå med indigo og kantet med ulveskind. Kappen holdes sammen med et trefliget spænde.

Leksand kappen

En god og varm kappe var en praktisk nødvendighed, men en pragtkappe var et spørgsmål om status. I de Islændske sagaer gives fine kapper ofte som gaver. Mænd fæstnede ofte deres kapper med et spænde på højre skulder men pragtkapper kunne også fæstnes på brystet.

Denne kappe er halvcirkelformet og efter et fund fra Leksand i Sverige.

Nordbo kjortel

Snittet til kjortelen og huen er fra Herjolfsnæs på Grønland men bukserne er efter et jernalderfund fra Damendorff.

Der er brugt det samme stof til hele dragten, en 2/2 vævet uldkiper med grå trend og hvid islæt. Til huen og bukserne er stoffet dog farvet rødt med kraprod.

Hørskjorte

I 1985 fandt man under nogle arkæologiske udgravninger i Viborg en hørskjorte i et stolpehul. Den var i enkelt tunikasnit men med mange spændende detaljer.

Uldkjortel

Kjortelen er syet efter et fund fra Moselund mose og dateret til sen vikingetid/tidlig middelalder. Stoffet til kjortelen er vævet i 2/1 uld kiper med hvid trend og kraprød islæt.

Bukserne er syet efter et jernalderfund fra Thorsbjerg mose og farvet gule med regnfan.

Huen er af skind, syet af trekantede stykker og pyntet med et brikvævet uldbånd. Man ser mange afbildninger af vikinger med denne type hue, men vi kender desværre hverken det eksakte snit eller de foretrukne materialer.

Pigekjole

Kjolen er syet i naturbrun, hjemmevævet uld efter en snit fra en spædbarnskjole fundet på Herjolfsnæs, Grønland.

Kysen er i fin uld og farvet varmt gul med farvegåseurt. Den her slags små kyser er fundet i stort antal i York, enten syede i fin, gazeagtig uld eller i silke.

Peplos

En peplos er et firkantet stykke tøj det foldes ned som en flap for oven og fæstnes med spænder på skulderne.

Peplosens historie går helt tilbage til antikkens Grækenland. I Norden lader den til at have været brugt i jernalderen, mens den i Finland bruges helt ind i tidlig middelalder.

Vores peplos er syet i 2/2 uldkiper og farvet med stenlav. Selvom den blev farvet i 2002 kan man stadig dufte laven i stoffet.

En rig kvindes dragt

Denne fornemme kvinde bær en dragt der med sine hængeærmer og det fine, svøbte uldtørklæde ligner den dragt man finder på Bayeux-tapetet. Uldtørklædet har rødder i den old-romerske kvindes palla - en dragtskik der fortsætter i det Østromerske rige og derfra influerer moden i Vesteuropa under vikingetiden.

Kjolen er farvet med indigo og syet i det samme snit som Nordbo-dragterne fra Grønland. Under uldkjolen bær kvinden en fin hørsærk.

Bondedøtre

Tøj i brune nuancer præger bøndernes hverdagsdragt. Pigen til venstre har en kjole i et snit efter Nordbodragterne på Grønland, den anden har en kjole der er en enkel tunikamodel.

Strudhætter i uld sørger for varmen.

Bonden

Bonde i naturbrun kjortel, læderbukser og strudhætte. Kjortlen har fået et kantbånd der er farvet med valnød.

Selekjole og hørsærk

Selekjolen blev holdt på plads af to skåleformede spænder og var almindelig som kvindedragt hele den første halvdel af vikingetiden. Om man skal tro de arkæologiske fund af skålespænder så forsvinder selekjolen senest i 1000-årene. Det er dog muligt at kjolen levede videre selvom spændene forsvandt, og efterhånden afløstes af middelalderens (sommetider) ærmløse overkjole.

Denne selekjole er glat efter fund fra Hedeby og farvet med valnøddeskaller. Under selekjolen bær kvinden en glat hørsærk i enkelt tunikasnit.

Rynket selekjole

Denne selekjol har læg fortil efter et fund fra Køstrup. Den er i uld og er farvet med kraprod.

Hørsærken er en rynket model af en type der er fundet i Birka. Snittet til særken er taget fra traditionelle østeuropæiske bondesærke.

Hovedtøjet er en kyse i fin uld efter et flere fund fra York.

Trælletøj

Der er store huller i vores viden om vikingernes tøj og når det kommer til trællernes tøj så ved vi endnu mindre.

Pigen her bær en mølædt og lappet mandekjortel og under den to stykker uldstof der er lagt omlott med seler for at holde dem oppe.

Drengen har arvet sin storebrors bukser men hans kjortel er faktisk syet af rester af et stof der er farvet.

Træl

Denne træl har tøj der er mere laset end det er lappet. Hans kjortel kunne trænge til en kærlig kones hånd men bukserne dog har fåt en lap på - desværre ikke ligefrem en diskret en.

Den filtede hue beskytter mod sol og vind lige men er ikke just til pynt.

Regntøj

Op gennem tiderne har bl.a. sømænd brugt regntøj i fedtgarvet læder. Vi har syet denne dragt efter traditionelt norsk og færisk fiskertøj, og må konstatere at snittet ligner vikingetidens meget godt.

Kriger fra Østerled

I Birka har man flere fund af en kaftanlignende pragtdragt, ofte pyntet med enten dyrbare bånd eller, som her, med tinknapper.

En beskrivelse påstår at der gik 50 alen stof (!) til vikingernes bukser og på nogle gotlandske billedsten kan man se store og påsede bukser afbildet.

Kniv- og sværdskedene, bæltet og pungen er dekorerede med metalplader.

Huen er kantet med bæverskind. Det eksakte mønster kendes ikke men kosakkerne har traditionel brugt et snit som kunne svare til nogle af de arkæologiske fund.

Munk

De fleste munkeordner er fælles om den løse, fodlange kutte og strudhætten. Der findes ligefrem et ordprog der siger: cucullus non facit monachum - dvs. strudhætten gør ikke munken.

Det kan være svært at se på billedet men denne munk bær også et scapular - en slags forkæde plus "bagklæde" over sin kutte.

At det er en Benediktinermunk kan man se på den sorte farve på hans dragt.

En rig købmand

En rig købmand eller velhavende viking i kradrodsrød kjortel og kort, smart kappe der er farvet moderigtigt blå med indigo.

Hovedet er dækket at en lille, nålebundet hue.

Middelalderdragt

Middelalderens dragt kan godt ligne vikingetidens meget, men der er ingen spænder til at holde uldkjolen oppe og den har da også fået mere facon ar ærmeløs overkjole.

Overkjolen (surcot) fandtes selvfølgelig også med ærmer, mens det ærmeløse variant udviklede sig dristigt med årene og fik i en periode præsterne til at tordne mod de "helvedes vinduer" som de vide ærmegab åbnede op for.

Hørsærken holder fast selvom hør nu helt klart har karaktær af undertøj - og ingen gift kvinde går længere uden tildækket hoved.

Middelalderdragt

Også middelalderens mandetøj kan ligne vikingetidens meget. Denne kjortel er syet efter et fund fra Bocksten i Sverige og er ikke til at skille fra vikingetidens i andet end at den nok er lidt længere. Strudhuen har fået en festlig kant men den "gammeldags" facon blev også brugt.

Hvis vi kunne kigge under kjortelen ville vi se de største forandringer; bukserne er udskiftet med uldne hoser der lader et par hørunderbukser synlige i skridtet.

Hovedtøj for heste

Hovedtøj for heste

Rytterkappe