Gå til hovedindhold

Tema - Vikingetidens guder

Guderne i vikingetiden

Indhold

    Heimdal     Madlavning under Yggdrasil

    De nordiske guder er nok noget af det allerførste, man tænker på, når nogen siger "vikingetid". I Vikingelandsbyen har vi også i alle årene fortalt om gudernes fortræffeligheder, trængsler og løjer som en naturlig del af dagligdagen. Især guden Thor er kendt og elsket over hele verden. I år vil vi uddybe vores kendskab til de gamle historier og også finde frem til historier, man ikke hører så tit. At stå sig godt med guderne er en vigtig del af livet på en gård.

    Guderne har allerede fået plads som udsmykning på og i Salshuset. De skal nu også have lidt mere plads i hverdagens gøren og laden. Ugedagene har hver sin gud, symboler for guderne skal fremstilles udfra arkæologiske fund, og vores asketræ, Yggdrasil, skal endes af hvert et besøgende barn. Hvide Krist, som pryder enden af en tværbjælke på nordsiden af Salshuset, viser, at vi for 1000 år siden havde fået en ny tro, kristendommen. I overgangstiden forstærkedes måske bevidstheden om den gamle tro? De fleste symboler som Thorshammere hører til i tiden deromkring? Når vi ser, hvor meget den hedenske tid præger os helt op til i dag, fristes man til at tro, at der også dengang var nogen, der vedkendte sig til vores motto, Brug fortiden i fremtiden.

    Mjølner, frisk fra smedjen     Rekonstruktion sf essestenen fra Snaptun, hvor Loke er afbildet
    Thor     Gudefortælling i Salshuset