Danmarkshistorien i Vestskoven 2004

Himmelhvælvet spiller en rolle i stort set alle religioner. I mange religioner har guddommen bolig i Himmelhvælvet. De gamle ægyptere var overbeviste om, at jorden var himmelhvælvets centrum, og solen, månen og stjernerne cirkulerede om jorden. Claudius Ptolemæus, der var ægyptisk astronom omkring år 140, skrev i sit hovedværk Almagest en sammenfatning af oldtidens astronomiske viden, og den var faktisk grundlaget for al astronomi indtil 1600-tallet.

Indtil da havde ingen tvivlet på, at jorden var universets midtpunkt, og den kristne tro med en forestilling om en Gud, der tronede højt over alle himmellegemer, bidrog også til at opretholde den forestilling.

I 1543 udkom Kopernikus' lille bog Om himmellegemernes bevægelse, og han indledte den moderne atsronomi, selvom han ikke nåede frem til sandheden. Kopernikus mente, at solen var universets centrum, og at jorden og de andre planeter bevægede sig rundt om solen. Kopernikus døde samme år, som hans bog udkom.

Galilei, der var en italiensk naturforsker og filosof foretog de første astronomiske observationer med kikkert og opdagede 4 af Jupiters måner, solpletter m.v. han troede på Kopernikus' teori med, at solen var universets centrum, og det kostede ham dyrt. I 1615 blev han anklaget for vranglære af Inkvisitionen og fik at vide, at han i fremtiden kun måtte udtale sig hypotetisk om Kopernikus' lære. Klogelig forholdt han sig i ro nogle år, men efter et paveskifte vovede han sig frem igen.

I 1632 udsendte han sit hovedværk, som han formede som en dialog over de to opfattelser, og det fremkaldte en storm mellem de lærde. Så i 1633, i en alder af 69 år, og med et svageligt helbred blev han arresteret af Invisitionen. Han blev dømt og måtte afsværge sine meninger om Kopernikus' lære, og sine sidste år levede han som fange.

Det blev Isaac Newton, der blev født i 1642, året hvor Galilei døde, der gav den endelige beskrivelse af vores solsystem. Han kunne både beskrive, hvordan planeterne bevægede sig rundt om solen, men hvad vigtigt var, så kunne han også forklare, hvorfor de gør det.

Ole Rømer, hvis observatorium Tusculanium lå lige ved siden af hvor Kroppedal ligger i dag, blev født i 1644 og døde i 1710. I 1676 publicerede han sine argumenter for lysets tøven: at lyset bruger tid på at bevæge sig i rummet, en banebrydende opdagelse for astronomien.