Tema - Vikingetidens dragt
Dragt og mode i Vikingetiden.
Når en viking tager sin hørskjorte over hovedet, og en uldkofte udenover, tager bukserne på og snører sine skindsko om fødderne, så har hans tøj to funktioner: det skal beskytte ham mod kulde og det skal vise hvem han er. Ja, allerhelst skal det jo nok vise ham som lidt mere end han er, og sådan er vi jo nok stadigvæk. Selvom mange mennesker i vikingetiden ikke har haft meget mere end ét eller to sæt tøj så ved vi at mode spillede en stor rolle allerede den gang.
Vi ved en hel del om vikingetidens tøj, men der er også store huller i vores viden, da stof desværre bevares meget dårligt i jorden. Vi vil i år gøre en indsats for at udfylde nogle af de huller. Samtidig vil vi fokusere på de forskelle der kunne være på tøjet hos rig og fattig, fri og træl.
Du kan læse mere under Tøj og sko eller se og læse om det Modeshow som vi gennemførte på vores årsdag.