Tema - Vikingemarkedet

Togterne gjorde nordboerne rige. Rigdommen gjorde dem købekraftige. Pludseligt har man haft råd til at købe varer som andre havde fremstillet, andre har pludseligt kunnet specialisere sig i sit arbejde. Rundt om i Norden har arkæologerne gravet markedspladser frem, og man regner med at de kun har fundet en lille del. Nogle har været små og sæsonprægede, andre er regulære byer, der har haft små stræder anlagt imellem parceller.

Forudsætningen for at handlen kunne fungere er helt givet at der har været en konge med stærk militærmagt bag sig. Kongen har stillet mark og beskyttelse til rådighed, mod selv at få en andel i indtjeningen. Nogle handelsbyer, f.eks. Ribe, er fra første stund bygget til formålet. Indbyggerne har været arbejdere og håndværkere, snarere end velstående købmænd. Gennem overskuddet af handelen har kongen tjent godt og har yderligere kunne opruste sin hird. Den lokale befolkning har leveret mad og andre varer til handelspladsens beboere. Flere og flere mennesker er flyttet til handelspladsen eller dens nærhed, lokket af den gode indtjening, de spændende varer og sikkert også af den særlige spændende atmosfære. Lige så stille er byerne opstået, før første gang i Nordens historie.

Som standardværdi fungerede sølv, der blev målt efter sin vægt. Man har fundet såvel vægte som lodder, men også bl.a. sølvarmbånd der har mindre sølvringe rundt om selve armringen. De små ringe har haft en fast vægt så man kunne klippe dem af og betale med dem. Det kan virke mærkeligt på os, som mange gange vurderer arbejdskraften og tiden højere end råvaren, at man bare kan klippe sine smykker i stykker. Men for vikingerne var materialet mange gange mere kostbart end bearbejdningen. Det var kun hvis bearbejdningen var meget tidskrævende, som elegante tekstiler, eller hvis man brugte en meget eksklusiv teknik som de ikke kunne efterligne at det var anderledes.
Penge begynder at fremstilles i Norden fra slutningen af 900-t. Efterhånden forsvinder smykker, barrer og brudsølv som betalingsmiddel. Efter en møntreforn o. 1070 forsvinder også de udenlandske mønter fra Danmark og så det kun er den hjemlige valuta der er gyldig betalingsmiddel.

Vores egen Risby er netop fra vikingetiden. Risby var nok en lille by. Meget af handelen her har sikkert knyttet sig tæt op af Roskilde som bliver bispesæde allerede o. 1020 og som i middelalderen blev regnet for en af Nordeuropas største og vigtigste byer med et indbyggertal på 5000- 10.000. De varer man kunne finde på sådant et stort marked har været både lokale og udenlandske. Fra Norden er udgået skind, rav, klæbersten, tak og sikkert både madvarer og vadmel. Importvarerne har spændt fra guld, sølv, smykker, silke og klæde til våben, kværnsten, glas, keramik og vin. På Gotland har man sågar fundet rosiner og i Gokstadgraven i Norge har man fundet en påfugl!

I landsbyen har man sikkert hele vinteren gået og drømt om at mødes på markedspladsen. Et mylder af mennesker fra nær og fjern, nyheder, rygter, afgørelsen af store og små tvistigheder, gudedyrkelse, aftaler om giftermål, idætslege, sang og musik, alt dette har markedspladsen dannet ramme om. Det har været et farverigt og fantastisk sted for et vikingebarn med åbne sanser.

Markederne har været et lokkende vindue mod verden. Jo mere spændende det har været, jo mere fristende har den store verden også virket på den enkelte viking.