Tema - Musik

Når vi tænker på vikingerne, er det gerne som stolte krigere blæsende til kamp i vældige lurer, eller måske lidt mere fredeligt; døsende ved bålet efter endt festmiddag og lyttende til skjaldens harpespil...men hvordan så de lurer og den harpe ud? Og hvordan kan den have lydt, den musik de spillede?

Det første spørgsmål kan vi svare på, for der findes faktisk fund og billedfremstillinger af instrumenter. Luren var ikke den store buede af bronze som mange nok går og tror, men af træ og omkring 1,2 m lang, lige eller let buet. Harpen havde højst sandsynligt 7 strenge og var af den type vi i dag kalder lyre, hvis skjalden ikke lige havde været en tur omkring England, hvor den type, som også vi ville kalde harper, vistnok forekom. Man har også haft horn, blokfløjter af ben, panfløjter, strygeinstrumenter, klokker, bjælder, jernrangler, mod slutningen af perioden også skalmejer eller sækkepiber. Måske har man også haft trommer. Desuden har man jo altid haft stemmen, sine hænder at klappe med og benene at stampe med.

Det andet spørgsmål, hvordan det lød, er sværere. Vi kan knipse harpens strenge, vi kan blæse i benfløjten og vi kan hæve vores stemme, men noder var noget som munke lang borte i Europa først lige var begyndt på at bruge, og de var endnu primitive, næsten ulæselige hvis man ikke i forvejen kendte melodien. Ikke før fra højmiddelalderen begynder man at kunne rekonstruere musikken udgående fra nodemateriale og beskrivelser.

I de norrøne tekster, omtales musik en gang i mellem. Harpespil nævnes flere steder, ligesom sang ved arbejde; vævning, kværning og roning. Vi får at vide at nogle digte har omkvæd, hvilket jo tyder på at de blev sunget. Ordene for at synge, kvæde og digte blandes sammen, og det er sandsynligt at man har sunget f.eks. de lange fortællende Eddadigte, måske ledsaget af lyrespil. En sangmåde der kaldes galder nævnes i magisk forbindelse, navnet er beslægtet med andre ord som skinger, gjalde og gal.

Nogle af middelalderens noder kan vi nok bruge. Dels går der tit lang tid før musik bliver "brugt op". De nedskrevne sange kunne sagtens være meget gamle. Dels er meget af den tidlige musik meget enkelt opbygget, hvilket tyder på en vis alder. Når det sammenstilles med overleveret folkelig praksis, kan vi måske få nogle fingerpeg om hvordan musikken har lydt.

I Vikingelandsbyen arbejder vi med musikken ud fra de behov der melder sig. Fårene og koen skal kaldes ind, de små børn skal synges til ro eller en historie skal fortælles. I det lydlandskab som dannes klinger får- og kolok (hyrdekald) side om side med smedens hammer, vuggeviser for de mindste blandes med lyden af regn og vind og drillesange udveksles mellem drenge og piger. Arbejde udført til sang bliver til leg, leg og dans skaber glæde og en følelse af fællesskab. Når vi samles om bålet smelter fortælling og musik sammen. Musikken bliver en udtryksform, et sprog hvor alle kan være med, både som udøvere og publikum.

Sad der på højen og slog harpen
gygens hyrde, gladen Egdir;
ovenfor klart i Kobberskoven
gol en herligtrød hane Fjaler

Vølvens spådom, Eddaen