Gå til hovedindhold

Danmarkshistorien i Vestskoven 1993

Det historiske landskab i Vestskoven.

Indhold

    De første mennesker dukkede op i St. Vejleådalen for ca. 13.000 år siden - det ved vi fordi man har fundet en bearbejdet rensdyrtak fra den tid. I de sidste 6.000 år har området været fast beboet og er også idag præget af gamle landsbyer, af marker og engdrag. Vandskellet mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt går her, og i oldtiden, hvor vandstanden var betydelig højere krydsede folk de store vandløb ved vandskellene, hvor det var lettest.  Idag, hvor vandstanden er lav, er det nemt at krydse åerne, men grænsen mellem Høje Taastrup og Albertslund kommuner går stadig netop ved St. Vejle Å.

    Snubbekorsvej er en del af den gamle landevej mellem København og Roskilde. Der står den dag idag det hvide hus der en gang var landvejskro.  Historien om Snubbekorset fortæller om Hr. Snubbe der var på vej hen ad landevejen med sin gravide kone da hun pludselig skulle føde. Inde på marken var der en høj og der fødte fru Snubbe sit barn og det gik så godt at manden bestemte sig for at sætte et kors på toppen af højen for at takke Gud. Det kors kan man se når man kører forbi på vejen.

    Det er bare nogle af de historiske spor i Vestskoven. Der er Kroppedal, Ole Rømers Observatorium og statue, der er Ledøje kirke, der er Vikingelandsbyen. Bare for at nævne nogle.