Tema - Fra vikingetid til middelalder

Når vi rejser med børnene hver dag går vi ad 1000-års stien tusind år tilbage. Det placerer os i Svend Tveskægs tid. Danmark er samlet under én konge. Bag os har vi over 200 års togter med handel og plyndring, men mulighederne er slet ikke udtømte endnu. Svend har de seneste år flittigt sejlet på togt til England hvor han i 1013 også bliver konge. Nye indtryk strømmer ind i Norden både i form af varer og fortællinger. Samfundet er i forandring.

Jellingstenen fortæller os at Danerne blev kristne allerede i 960-erne. Men flere hedenske gravfund fra det sene 900-tal vidner om at den gamle tro ikke bare sådan er forsvundet. Fra denne tid finder man bl.a. et stort antal Thorshammere og i Fyrkat bliver en sejdkvinde begravet med rige gravgaver. Måske svarer tilstanden lidt til den på Island, hvor man godt nok antager kristendommen som officiel religion i år 1000, men stadig har lov til at dyrke sine gamle guder på gårdens husalter. Der har været en høj grad af religiøs tolerance og kristendommen er kommet glidende gennem lang tid.

På landsplan og i de store gårde var den hedenske kult knyttet til hallen eller salen, og det fælles måltid. Den officielle kult forsvandt først, og efterhånden drak man ikke længere til Odin og Freja på gårdene men til Jesus og jomfru Maria. På de små gårde dyrkede man sine husvætter, måske en kult der har rødder meget længere tilbage end ase- og vanetroen. Denne tro på naturens magter overlever religionsskiftet og fortsætter helt frem til vores tid.

Meget af den kristne påvirkning i Skandinavien kom fra England, hvor kirken havde en anden udformning. Den katolske kirke på kontinentet er langsomt ved at finde sin form, og fra sidst i 1000-årene vokser den støt i magt. I slutningen af 1000 årene dukker de første trækirker op, og i 1100-tallet bygges der stenkirker alle vegne. Kristendommen præger dagligdagen mere og mere og sætter nye rammer for menneskene. Kirken spiller også en stor rolle ved at styrke og centralisere kongemagten. Kirken er jo romerrigets arvtagere og sidder dermed inde med den bedst tilgængelige viden om hvordan man styrer et statsapparat.

Befolkningstallet er stigende i vikingetiden og der bliver flere munde at mætte. Kirken kræver tiende til kirken og kongen vil have skatter. Det bliver muligt takket være nye varer og ny teknik; f.eks. rug, trevangsbrug, muldfjældsplov og vandkværn.

Bydannelsen tager fart og landbruget får her afsætningsmulighed for en større produktion. Det landsbyfællesskab og den fordeling af landbrugsjorden, som her tager form, holder helt op til landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet.

I Vikingelandsbyen er vi stadig hedninge, selvom de trækker på, de nye og spændende idéer. Vi kan fornemme alt det nye da turen nogen gange går til Roskilde - med skib er der jo ikke så lang afstand! Salt bruges nu som smagstilsætning i suppen, ligesom hvidløg når vi kan få fat på det. Vi har anlagt en urtehave efter udenlandsk, kristent forbillede, og eksperimenterer med humle i stedet for porse i øllen. Selekjolen må vige for den fine kjole i et nyt snit og hør er nu ikke den luksus den var på oldemors tid. Dragehoveder og andre dyremønstere har fået selskab af sirlige planter og blomsterranker i udsmykningen af Salshuset. Den nye, kontinentale musik er gået rent ind!

Middelkloge
bør mænd helst være
aldrig alt for kloge.
Sin skæbne
skal ingen mand kende,
hvis han vil leve et sorgløst liv.
Havamal